Skyggeriddere, harpespil og godtfolk fra Midgård

13. december 2013 | Nyborg Slot

Onsdag d. 11. december kl. 16.00 blev særudstillingen Tolkiens Univers åbnet på Nyborg Slot. Med ild i pejsen, lyden fra en keltisk harpe, skyggeriddere foran slottet og ikke mindst velkendte figurer fra Tolkiens fantastiske univers, blev det til en festlig eftermiddag i december.

"Udstillingen er noget af et sats fra slottets side," fortalte afdelingsleder Janus Møller Jensen. "At formidle middelalderhistorie via fantasy er nyt og måske også lidt vovet. Men set i et større perspektiv er en lang række af de elementer som Tolkien byggede sit univers op omkring at finde i de historiske kilder. Det berettiger helt klart denne udstilling med genstande fra filmatiseringen af Tolkiens bøger på Nyborg Slot."

Udstillingen blev åbnet af Frits Christensen - formand for Kultur- og fritidsudvalget i Nyborg og Lars-Terje Lysemose medstifter af Imladris - Danmarks Tolkienforening. Efter talerne kunne gæsterne opleve udstillingen på egen hånd, og se både figurer, våben og smykker fra Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre og Hobitten.

Alle genstandene i udstillingen er ejet af en anonym samler. De bliver præsenteret på bedst mulige måde på det gamle slot, hvor en professionel lysmand har sørget for at skabe den helt rigtige stemning for udstillingen.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Nyborg Slot hylder Carl Nielsen
27. juli 2015
Nyborg Slot

Den Fynske Trio spiller på Nyborg Slot

Nyborg Slot til Open by Night
8. juli 2015

Oplev slottet i tusmørke. Vi har kongebryg, ild i pejsen, bueskyttere og rundvisning i den nye særudstilling.

Kongens Fadebur til Danehof i Nyborg
30. juni 2015
Nyborg Slot

Til weekendens Danehof er det producenterne fra Kongens Fadebur, der er leverandører til danehoffet.