Strygekvartet indtager slottet

25. august 2014 | Nyborg Slot

En dansk strygekvartet i verdensklasse afslutter søndag den 31. august Nyborg Slotskoncerters sæson 2014.

Den danske Strygekvartet er kendt for sin iørefaldende musikalitet, sin fremragende tekniske kunnen og sin engagerede og medrivende spillestil. Den har i løbet af de seneste ti år drevet en omfattende international koncertvirksomhed, vundet en række fornemme konkurrencer, optrådt flittigt i radio og TV og indspillet CD`er, bl.a. af samtlige Carl Nielsens strygekvartetter. I denne og de nærmeste to sæsoner indgår kvartetten i programmet for Chamber Music Society of the Lincoln Center i USA.

Kvartetten har for nylig udvidet sit repertoire til også at omfatte den nordiske folkemusik med indspilningen af CD'en Wood Works for pladeselskabet Dacapo.

Kvartettens medlemmer er Rune Tonsgaard Sørensen (violin), Frederik Øland (violin), Asbjørn Nørgaard (bratsch) og Fredrik Schøyen Sjölin (cello).

På programmet for koncerten i Riddersalen står bl.a. Beethovens strygekvartet i Es-dur ("Harpen") og Schuberts strygekvartet i G-dur.

Koncerten begynder kl. 19.30. Billetter à 120 kr. kan købes på www.nyborgslotskoncerter.dk hos Visit Nyborg, Adelgade 3, tlf. 6375 9460, indtil fredag kl. 13, lørdag og søndag i slottets billetsalg, og ved indgangen fra kl.18.30.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokale virksomheder skal restaurere Nyborg Slot indvendigt
1. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har netop fundet frem til de håndværkere og entreprenører, der skal restaurere det indvendige af Kongefløjen.

Arne bygger sit tredje skib til museet
25. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Forenden af et 1500-tals-krigsskib bliver del af ny udstilling på Borgmestergården.

Kort og godt om Danmarkshistorien i Nyborg
20. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

400 års Danmarkshistorie set fra Nyborg bliver nu fortalt i ny bog fra Østfyns Museer.

Hurra for de frivillige
17. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Mette Ladegaard Thøgersen hylder museets frivillige, selv om de i øjeblikket er blevet bedt om at blive hjemme.