Torvet i Nyborg anno 1880

19. december 2013 | Nyborg Slot

Østfyns Museer har købt et lille fint oliemaleri på auktion. Maleriet forestiller torvet i Nyborg en sommerdag i 1880. Det er signeret "Rademacher", der er en gammel Nyborg-slægt.

På billedet ser man ned over den brolagt torveplads. Et par karle er i gang med at læsse hestevognen ved Slotsmøllen. Den store kommandantgård, der blev revet ned i 1930erne, skjuler næsten det gamle hvidkalkede slot. Det er tydeligvis ikke torvedag, men torvet sprudler af liv alligevel; en hestevogn læsset med hø trækkes af to heste, en sort karet, nogle hunde løber rundt, legende børn og en kvindeskikkelse med åg og to spande. To soldater ses stående i diskussion, to herrer klædt i sort med stokke eller paraplyer går hen over torvet.

Det er et fint lille maleri, som supplerer vores viden om denne plads i 1800tallet. Værket er især interessant for museet lige nu, hvor der arbejdes med byplanlægningen i forbindelse med det store verdensarvs projekt.

Maleriet kan ses i Slotsbutikken på Slotsholmen frem til og med den 16. marts 2014. Slottet og Slotsbutikken er åben onsdag - søndag.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Rigets Hovedstrøg brolægges
21. februar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

I øjeblikket høres der hamren og banken fra Torvet i Nyborg. Det er brolæggerne, der er i gang.

Gavmildt sponsorat booster kulturarven
20. februar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborgs unikke historie som foretrukkent mødested for middelalderens konger er værdifuld som storytelling, når hotellerne skal tiltrække møder og konferencer til byen.

Overvældende interesse for fyraftensforedrag
6. februar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Foredrag om Dyrehave Mølle var så efterspurgt, at mange måtte gå forgæves. Museet inviterer til reprise.

Bæltetasker i bronze var kvindemode
5. februar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Tre smukke såkaldte hængekar fra bronzealderen er dukket op ved Kullerup. For 2.800 år blev de nedlagt i et kildevæld som offergave.