Åbningstider

 

april - maj

tirsdag-søndag kl. 10-15

 

juni - august

alle dage kl. 10-16

 

 september - oktober

 tirsdag-søndag kl. 10-15

 

 

Danehofmarked

 

 

 

Kom til Danehofmarked ved Nyborg Slot lørdag d. 3. og søndag d. 4. juli 2010. Oplev Slottet blive levende som i svundne tider.

 

En grå januardag i året 2010 mødtes en gruppe mennesker på det gamle slot i Nyborg. Udenfor var slotspladsen og resten af landet for en gangs skyld klædt i rigtigt vintervejr: Sneen lå som et tæppe og dækkede det triste januarlandskab, og det var ganske koldt. Indenfor på slottet var det mindst lige så koldt, og en af mændene rejste sig og smed endnu en kævle på ilden.

 

Han fortalte om, hvordan man i middelalderen holdt et årligt møde i Nyborg, hvor kongen og landets mest indflydelsesrige mænd mødtes for at diskutere og træffe afgørelse om stort og småt. Nyborg lå midt i landet, og derfor var det logisk at vælge byen og slottet som forsamlingssted for ”rigets bedste mænd”, som man plejede at udtrykke det.

 

Nu var – om ikke rigets bedste mænd og kvinder – så i hvert fald en masse gode folk fra Østfyn samlet på slottet. Og de blev hurtigt enige om, at det var på høje tid at genoplive traditionen med dette møde, som man også plejede at kalde for Danehof. Nu skulle Danehof være symbolet på, at Nyborg engang havde været en slags hovedstad i Danmark.

 

I dag er de politiske forhold jo noget anderledes end i middelalderen. Den forfrosne forsamling indså, at det nok ville være umuligt at få Hendes Majestæt Dronningen til at komme til Nyborg og diskutere politik med grev Ahlefeldt-Laurvig-Bille og de andre adelige. Næ, man skulle snarere genskabe den stemning, festen, musikken, markedet og tumulten, som disse Danehoffer medførte. Og hele Fyn skulle være med.

 

- Jamen , det er jo herrekoldt! sagde en og skuttede sig henne ved ilden. - Det skal jo heller ikke være lige nu, svarede en anden: - Det skal da være til sommer! - Netop! brød en tredje ind: - I gamle dage holdt man marked den 2. juli til ære for Vor Frue.

 

Så var det en aftale! I weekenden den 3.-4. juli, når vejret er godt, og folk har ferie, holder vi et brag af et marked. Det starter kl. 10, og vi håber, at alle vil komme og være med. På vores hjemmeside kan man holde sig opdateret om, hvem der kommer og bidrager til, at vi får en uforglemmelig dag omkring slottet og voldgraven i Nyborg.

 

Har du lyst til at være aktør, bodholder eller frivillig, så kontakt den markedsansvarlige, Simon Thunbo, fra Østfyns Museer på sit@nyborg.dk eller telefon 65 31 02 07.

 

 

 

Nyttige links:

-

Kontakt

 

Du kan kontakte os her.

-

Information

  

Åbningstider m.m.

-

Find vej

 

Her finder du Nyborg Slot.

Nyheder

Slotsgade 34   •   5800 Nyborg   •   Tlf.: 65 31 02 07   •   Fax: 65 31 02 29   •   museer@nyborg.dk