Borgmestergårdens butik og krambod bugner af varer. Kom og oplev den nyindrettede butik med de mange spændende gaveideer. Der er smykker, historiske øl, nye bøger og masser af sjove ting til børnene.
Der er mange varer, der tager udgangspunkt i Borgmestergården og Nyborg Slots historie eller er med til at formidle den: Se bl.a. de flotte slotskrus eller viskestykkerne med den karakteristiske vægudsmykning fra Nyborg Slot. Sådan kan du få historien med hjem!
Nyd kaffen, en øl, sodavand eller et glas vin med et stykke kage eller bare en is i den lille nye café eller det unikke historiske gårdrum.
Museumsbutik og café kan besøges uden entré.