Historisk pubcrawl

Tid: Fredag den 3. juli 19.30-22 samt 20-22.30.
Sted: Nyborg

Nyborgs historiske bygninger og gårde på en ny måde!

Da whiskyen første gang blev introduceret i Danmark under et festligt drikkegilde med Christian 4. i spidsen, endte det hele med, at han var ved at stikke øjet ud af hovedet på sig selv med sin kårde. Christian 3. drak sig i hegnet til en fest og endte med at male sig sort i hovedet, så resten af hoffet naturligvis fulgte trop. Jo, når hoffet mødtes, så blev der festet og skålet igennem.

Kom med på en historisk pubcrawl i Nyborg under årets Danehof, hvor vi byder på gode historier, spændende omgivelser og naturligvis noget at drikke, mens du oplever de historiske bygninger og gårde på en ny og anderledes måde.

Kongen, kirken og købmændene i Nyborg præsenterer en pubcrawl, der går over i historien, som en kickstart på årets Danehof. På ganske få timer besøger du steder, du ikke vidste fandtes, eller bare må opleve. Du er på gåben – javel – men traktementet er eksklusivt og en konge værdigt.

Du besøger fem forskellige lokaliteter, og du bliver beriget med ikke mindre end 10 forskellige, spændende og eksotiske genstande. Turen starter ved kirken i Korsbrødregårdens kælder hvorefter du bevæger dig rundt i Nyborgs historiske bymidte med to gamle, stadigt fungerende købmandsgårde, Borgmestergården fra 1601 og endeligt Nyborg Slot. På vejen rundt får du udvidet din historiske horisont med anekdoter og historier med drikke der ikke bare matcher, men supplerer fortællingen, så det hele glider lettere ned. Vi anbefaler, at du sørger for hjemtransport.

Pris. 200 kr. pr. person.
Billet: Køb af nattegn (billet) hos Bureauet Nyborg, Torvet 2, 5800 Nyborg, tlf. 6333 8090.

Program

1. Korsbrødregården.
Der serveres Kors øøll (fra Ørbæk Bryghus) og Malus X Maskuline (æblebrændevin på fynske æbler).

2. Kl. 20.00 FNE Outdoor i gården
Der serveres Ale nr. 16 (fra Refsvindinge Bryghus) og snaps (fra Ørbæk Bryghus).

3. Kl. 20.30 Pigernes Magasin i gården
Der serveres Fynsk forår (fra Ørbæk Bryghus) og Malus X Feminam (æbledessertvin på fynske æbler).

4. Kl. 21.00 Borgmestergården
Der serveres Barleywine og kryddersnaps (fra Ørbæk Bryghus).

5. Kl. 21.30 Nyborg Slots riddersal
Der serveres Kongebryg (fra Ørbæk Bryghus) og Kongens Dram.

Slut kl. 22.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Den talende bordløber
Onsdag den 26. februar kl. 17-18
Tinghuset, Stendamsgade 9 i Nyborg

Fyraftensforedag om materialitet og genstandsanalyse ved museumsinspektør Sara Agnete Hanghøj.

Mød Nyborg Slots Dragtlaug
Bl.a. alle fredage kl. 10-12 fra 1. marts – 1. november
Borgmestergården

Og prøv måske en af deres smukke, historiske dragter og få taget et billede i det maleriske gårdmiljø.

Borgmestergården åbner for sæsonen
Søndag den 1. marts 2020
Borgmestergården

En ny sæson kan begynde!

Byvandring
Faste ugedage marts-oktober
Foran Borgmestergården

Gratis byvandring med én af Nyborg Slots guider.