Gravhøje i Kajbjerg Skov

Tid: Tilgængeligt hele året
Sted: Kajbjerg Skov

Følg med i DR's store historiesatsning og find historien her på Østfyn! I andet afsnit er vi nået til bronzealderen!

Gravhøje i skoven

I Kajbjerg Skov syd for Nyborg er der en halv snes rundhøje og et par skålsten også fra bronzealderen samt en gravhøj fra yngre stenalder. Yngre stenalder begynder ca. 4.000 f. Kr., og herefter kommer bronzealderen, som går fra ca. 1700 til ca. 500 f. Kr. Der er offentlig adgang til flere af højene.

Bronzealderens begravelsesskikke

I ældre bronzealder begravede man de døde i gravhøje, det vil sig kun de døde, som havde en vigtig position i datidens samfund.

Den person, som graven blev bygget til, blev begravet i midten, og højen rejstes rundt om en kiste, som var lavet af en flækket træstamme. Senere kunne andre fra slægten begraves længere ude mod kanten af den allerede eksisterende høj. I yngre bronzealder gik man over til ligbrænding. Urnerne blev nedsat i de gamle høje fra ældre bronzealder, eller i området omkring dem.

Find Kajbjerg Skov her.

Råmaterialer fra udlandet

I bronzealderen begyndte man at lave smykker og redskaber af bronze, som er en legering af kobber og tin. Det indebar, at man måtte skaffe sig råmaterialerne fra udlandet. Forarbejdningen skete lokalt, selv om man også handlede sig til genstande. Ikke bare genstandene blev transporteret sig over store afstande. Menneskene selv rejste også. Der er f. eks. lavet strontium-analyser på Egtvedpigens tænder, og de viser, at hun kom fra Sydtyskland. Analyser at hendes hår og en negl viser, at hun har rejse meget de sidste par år af sit korte liv. Det er ikke noget nyt, at både genstande og mennesker rejste over lange afstande, men med disse analyser, har man fået en ny og mere konkret indsigt i bevægelserne.

Hellige sten

Sten med skåltegn er fra bondestenalderen eller oftest fra bronzealderen. Om det er de udhulede, runde smågruber i stenen, der var hellige, eller om det var stenpulveret, man fik ved udhulingen, ved vi ikke. Vi kender heller ikke den dybere mening, men går ud fra, at der var tale om noget religiøst.

Det er spændende at gå på opdagelse efter gravhøjene i skoven, og der er som nævnt offentlig adgang til flere af dem. Hvilke kan man se på kulturarv.dk/fundogfortidsminder. Her kan man f. eks. søge på kort.

Gravhøje er indikatorer på overskud

De mange høje er en overskudsindikator – det har krævet mange mandetimer og mange kvadratmeter tørv fra engene, når man havde bestemt sig for at rejse en høj over høvdingen, eller hvem man nu ville ære med en gravhøj. Men det har man altså ment, var nødvendigt i bronzealderens bondesamfund. Man ville sikkert både ære de afdøde forfædre og sikre sig deres hjælp til de levende og de kommende generationer.

Højene blev bygget i ”lagkagestykker”. Det er sandsynligvis forskellige arbejdshold, der har stået for hver deres stykke, og man havde sikkert også behov for at kunne styre byggeriet over flere sæsoner. Bygning af en gravhøj var ikke noget, man gik til uden videre. Det krævede organisering af arbejdsindsatsen og planlægning.

Bodil Holm Sørensen

Find flere "Historier om Danmark" på Østfyn her.

 

Logo

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Sulemad fra brændekomfuret
Onsdag den 23. august kl. 12
Borgmestergården

Få smagsprøver på brunkål og sul fra Borgmestergårdens brændekomfur.

Slesvigske Musikkorps (Smuk)
Søndag den 27. august kl. 19.30
Nyborg Slot, riddersalen

Sæsonens sidste slotskoncert

Nordiske Kampdage 2017
9.-10. september 2017
Nyborg

Nordiske kampdage og Kongens Høstmarked i Nyborg.

Koncert: Kongens basuner og trompeter
Torsdag den 14. september kl. 19.30
Nyborg Slot

Musik fra Christian 3.’s hof i Nyborg.