Tro!

Tid: 8. april til 31. oktober 2017
Sted: Nyborg Slot

Udstillingen Tro! tager dig med til reformationshistorien med udgangspunkt i byen, dynastiet og troen.

Religiøse, dynastiske og politiske magtkampe hærger Danmark, og i midten ligger Nyborg – landets første egentlige hovedstad, og stedet, hvor den nye protestantiske kongemagt skulle sættes i scene.

I 2017 markeres 500 året for Reformationen i Europa. Det er en begivenhed af største betydning for Danmark og for Nyborg. I 1517 slog Martin Luther sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev startskuddet til reformationerne i 1500-tallets Europa, der førte til trosskiftet i Danmark i 1536. Samtidig blev Nyborg til residensstad for de danske konger, stedet hvor den nye protestantiske kongemagt skulle iscenesættes.

Hvis Wittenberg er den åndelige hovedstad for Reformationen, så er Nyborg den verdslige hovedstad, residensby for det protestantiske Europas mest magtfulde fyrste – den danske konge. Det er en af de helt centrale fortællinger i verdensarvsfortællingen omkring Nyborg Slot og by. 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Efterårsferie på Borgmestergården
16.-20. oktober kl. 10-14.30
Borgmestergården

Gå på opdagelse med familien Lerche - i renæssancens børneopdragelse.

Nyborg Fæstning og Volde
Tilgængelig hele året
Nyborg

Følg med i DR's store historiesatsning og find historien her på Østfyn! I syvende afsnit når vi til enevælden og Oplysningstiden.

Reformationsdage
30.-31. oktober
Nyborg Slot

Sørine Gotfredsen, Adam Holm, Flemming Rose m.fl.: Vi sætter en række prominente personligheder stævne til en diskussion om Reformationens aftryk på nutiden! 

Lerche
Fra 13. oktober 2017
Borgmestergården

Mød Familien Lerche, der lod Borgmestergården opføre i 1600-tallet. Udstilling om købmænd, borgmestre og slægten Lerche i renæssancen.