Nyborg Slot genrejst

Tid: Torsdag den 22. februar kl. 19 - 21
Sted: Byrådssalen, Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg

Første foredrag i en række af fire, der beskriver slotsprojektet Nyborg Slot.

Lars Juel Thiis & Janus Møller Jensen

Efter en generel indledning til projektet og foredragsrækken ved afdelingsleder Janus Møller Jensen, vil arkitekt Lars Juel Thiis sætte Slotsprojektet ind i en større sammenhæng. Hvordan er arkitekturens bærende tanke opstået, hvorfra kommer inspirationen og hvad er det for en stemning vi kan forvente på den nye Slotsholm.

Slotsprojektet i Nyborg er et enestående projekt, der skal gøre historien og de bevarede dele af Nyborg Slot tilgængelige og begribelige ved at genskabe konturerne af det store oprindelige anlæg. Det omfatter ikke blot en gennemgribende restaurering af den bevarede Kongefløj, men også tilføjelse af en helt ny udstillingsfløj, en ringmur, en ny broforbindelse til slottet og ikke mindst en forhøjning af det store tårn, Vagttårnet, til 22 meter. Kom og hør om tankerne og ideerne bag projektet og hvordan de realiseres i en spændende foredragsrække.

Lars Juul Thiis

Lars Juel Thiis, arkitekt og partner i Cubo, adjungeret professor på Aalborg Universitet. Cubo har på Fyn udformet Svendborg hospitals nye ’hjerte’ og ankomsthal, mange etaper på Syddansk Universitet, i Winsløwparken og senest udvidelsen af Katedralskolen i Odense. Formand for Det Særlige Bygningssyn, tidligere formand for Statens Kunstfond og flittig debattør omkring bygningskulturarvens beskyttelse, hvilket eksemplificeres af omdannelsen af gamle bygningsanlæg som Nordkraft i Aalborg og Kunstskolerne på Holmen i København.

 

Janus Møller Jensen

Janus Møller Jensen, afdelingsleder Nyborg Slot & Borgmestergården, Østfyns Museer. Ph.d. i middelalderhistorie fa Syddansk Universitet, hvor han var ansat indtil 2009. Siden har han været ansat som afdelingsleder ved Nyborg Slot/Østfyns Museer. Har skrevet og redigeret adskillige bøger og artikler om både skandinavisk og korstogenes historie fra middelalderen til i dag. Modtog prisen Ung Eliteforsker 2006. Senest har han arbejdet indgående med Nyborgs historie i en dansk og international kontekst og er ansvarlig for forskning og formidling på Nyborg Slot.

 

Book din billet til foredraget her

Se oversigt over alle fire foredrag her

 

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Følg Slotsprojektet
Ons-, tors- og fredage kl 14-16, lørdage kl. 12-14
Stendamsgade over for Nyborg Slot

Følg Slotsprojektet i formidlingspavillonen og se genstande fra restaureringen og de arkæologiske udgravninger.

Reformationsdag
Lørdag den 27. oktober 2018 kl. 10-15
Menighedshjemmet i Nyborg

Er pilgrimsfærd bare en mode? Eller er det et moderne svar på et liv med åndeligt indhold? Det og mange andre aktuelle temaer sættes til debat i Nyborg.

Kunsthåndværkermarked
Weekenderne 1.-2. og 8.-9. december 2018. Lørdage kl. 10-18, søndage kl. 10-16
Den gamle politigård i Nyborg

Kom og se de flotte og unikke kunstværker.

Vinterferie: Levende værksteder
11.-15. februar 2019 kl. 11-14.30
Borgmestergården

Kom med hele familien og deltag i vores levende værksteder og aktiviteter.