Kulturnat: Bryllup på Borgmestergården

Tid: Fredag d. 1. juni kl. 16-22 (16-19)
Sted: Borgmestergården

Bryllupsforberedelser i renæssancen.

I forbindelse med Kulturnat i Nyborg gør vi klar til renæssancebryllup på Borgmestergården. Kom ind med hele familien og vær med når vi forbereder en af livets store fester. Gennem levende værksteder, kan man smage, føle og dufte sig tilbage til renæssancen og forestille sig den travlhed huset har emmet af op til en stor begivenhed som et bryllup.

Hos en af Nyborgs fremmeste købmænd og borgmestre, krævede en bryllupsfest store forberedelser. Under Kulturnatten kan man på Borgmestergården deltage i arbejdet og prøve at lave imponerende skueretter i voks, øve sig i renæssancens danse og lave krydret mad.  

Få hænderne helt ned i historien

Der vil være sjove og lærerige aktiviteter for hele familien, der skal være med til at fortælle en del af renæssancens historie man ikke støder på hver dag.
Man kan blandt andet give sig i kast med:

  • Syltning - få et lille glas syltede grøntsager med hjem, du selv har været med til at lave.
  • Vinkrydring – lav din egen krydderiblanding til kryddervin og smag på bryllupsfestens våde varer.
  • Dans – lær renæssancens moderne trin eller bliv klar til dit eget bryllup med nutidens brudevals.

Udfold dig kreativt

Ved renæssancens fester var en vigtig del af festmiddagen de såkaldte skueretter, som ikke skulle spises, men blot stå til pynt på det overdådigt opdækkede bord.
Kom og vær med til at dække et festligt bord med en masse skueretter. Er man rigtig kreativ er der mulighed for at vinde en præmie.

Praktisk info

Denne aften er der gratis entre for alle.
Vi holder åbent 16-22 og De Levende Værksteder er aktive 16-19

Se hele kulturnattens program og hold dig opdateret her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Foredrag: I Broder Jakobs fodspor
Torsdag 11. oktober 2018 kl. 19-21
Den gamle politigård, Stendamsgade 9, 5800 Nyborg

Spændende foredrag tager os med til det mexicanske højland i fodsporene på munken og kongesønnen Broder Jakob.

Efterårsferie: Levende værksteder
15.-19. oktober 2018 kl.11-14.30
Borgmestergården

Jakob og Johanne inviterer hele familien til lege og kreative aktiviteter 

Reformationsdag
Lørdag den 27. oktober 2018 kl. 10-15
Menighedshjemmet i Nyborg

Kom med til debat om  den gamle Kongebys kulturarv og Reformationens betydning i det moderne samfund.

Kunsthåndværkermarked
Weekenderne 1.-2. og 8.-9. december 2018. Lørdage kl. 10-19, søndage kl. 10-16
Den gamle politigård i Nyborg

Kom og se de flotte og unikke kunstværker.