Nordiske kampdage 2018

Tid: 8. og 9. september
Sted: Voldområdet omkring Nyborg Slot

Oplev ægte uforfalsket middelalderstemning i de autentiske rammer på et af de vigtigste borganlæg fra Danmarks middelalderhistorie.

I Nyborg genskaber vi det middelalderlige hofs pragt og farver i en størrelsesorden, der ikke er set siden middelalderen. Kom og oplev stemningen, som det ville have været under et kongeligt besøg, når hoffet og alle dets følge af krigere samledes i Nyborg for at holde parlament. Nordiske kampdage og Kongens Høstmarked sætter billeder, lyd, lugt og smag på historien. Sammen levendegør de Nyborgs kongelige fortid.

Oplev genskabelsen af et middelalderligt storslag

Nordiske kampdage er et årligt forum for forskning, formidling og træning i middelalderlig kamp. Krigerne tørner sammen i pileregn og til lyden af middelalderens kanoner. Der er bueskydningskonkurrence, ridderlig forhindringsbane og marked i de autentiske omgivelser omkring Nyborg Slot, der er ved at blive genopført. Vi genskaber et middelalderligt storslag på Den Grønne, hvor riddere samles og udkæmper et drabeligt slag, med forsvaret af en borg der belejres med kanoner.

Siden Nyborg Slot blev opført i 1100-tallet og helt frem til moderne tid, var det et militært strategisk vigtigt anlæg. Her mødtes konge med rigest stormænd, for at planlægge hvorledes det danske rige skulle regeres. Når stormændene og kongerne mødtes, har de haft følger af svende og krigere med sig. De trænede og underholdt med deres våbenkunst og krigslege, hvilket var med til at forberede dem på de drabelige slag i middelalderen.

Se program for Nordiske Kampdage her.

Nordiske Kampdage er en del af festivalen Norden i Nyborg.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Kåring af Kongens Rom
Torsdag den 30. august kl. 19.30-21.30
Borgmestergården

Vær med til at kåre Kongens Rom, og deltag i en aften fuld af smag og historie.

Nordiske Kampdage 2018
8. og 9. september
Voldområdet omkring Nyborg Slot

Foredrag: I Broder Jakobs fodspor
Torsdag 11. oktober 2018 kl. 19-21
Politigården, Stendamsgade 9, 5800 Nyborg

Spændende foredrag tager os med til det mexicanske højland i fodsporene på munken og kongesønnen Broder Jakob.