Ferie-arkæologi på turneringspladsen

Tid: Fra 3. - 25. juli (undtagen weekenderne). I hverdagene kl. 11-15
Sted: Torvet i Nyborg

Følg med i, hvad der dukker op fra Nyborgs fortid under asfalten!

l forbindelse med renoveringen og ombygningen af parkeringspladsen foran Rådhuset, den gamle turneringsplads og senere torveplads, har arkæologerne fra Østfyns Museer i nogle uger været i gang med at afdække rester af det gamle Nyborg. Arkæologerne har haft særligt fokus på tiden før og omkring anlæggelsen af Christian 3.s turneringsplads først i 1550´erne, og der er dukket en række interessante fund op: F.eks. resterne af to kældre til de huse, Christian 3. rev ned for at gøre plads til sin turneringsplads, et gammelt latrin og en masse store brosten.

Men der ligger stadig en masse viden gemt i de store affaldslag, der stadig ligger på pladsen, efter at de professionelle arkæologer er færdige med deres arbejde. Faktisk kan man se både knogler, keramik og andre spændende ting med det blotte øje!

Disse fund vil vi gerne vide mere om!

Museet har derfor entreret med den amatørarkæologiske forening Harja østfynske gruppe, hvorfra i alt omkring ti personer har takket ja til at bistå med arkæologisk udforskning af de middelalderlige kulturlag. 

Alle interesserede gæster er meget velkomne til at kigge amatørarkæologerne over skuldrene, ligesom de frivillige gerne vil fortælle om deres fund og historien bag.

Der opstilles et lille formidlingstelt til formålet.

 

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Syerskerne fra Nyborg Slots Dragtlaug
14.-18. oktober kl. 11-15
Borgmestergården

Kom og mød de dygtige syersker.

Mand er ej ærlig om han ej drikker!
Onsdag den 13. november kl. 19
Tinghuset, Stendamsgade 9, Nyborg

Foredrag om drukvaner i 1600-talllet.

Slaget ved Nyborg: Historisk byvandring
Torsdag den 14. november kl. 16
Foran Borgmestergården

En historisk byvandring, hvor der fortælles om Slaget Ved Nyborg. 

Renæssancens jul
29. november kl. 15
Borgmestergården

Kom til udstillingsåbning og se årets julekugle!