Følg Slotsprojektet

Tid: Fra uge 24: Onsdag-fredag kl 14-16, lørdag kl. 12-14
Sted: Stendamsgade over for Nyborg Slot

Følg Slotsprojektet i formidlingspavillonen og se genstande fra restaureringen og de arkæologiske udgravninger.

Få viden og information om Slotsprojektet i formidlingspavillonen. Her er skiftende udstillinger med fund fra de arkæologiske udgravninger, eksempler på materialer brugt i restaureringen og meget andet.

Læs om Slotsprojektet på billedplancher og få lejlighed til at dykke ned i et lille bibliotek med litteratur om Nyborg Slot og andet interessant materiale.

Spørg en slotsguide

Formidlingspavillonen vil være bemandet med museets uddannede slotsguider, så man har mulighed for at stille spørgsmål til Slotsprojektet og til Nyborg Slots historie.

Udenfor åbningstiden

Uden for åbningstiden vil man stadig have glæde af pavillonen, da noget af formidlingen er placeret udenfor. Desuden vil man kunne se montrer med genstande gennem de store ruder, og endelig placeres en stor skærm i pavillon, hvorpå man udefra kan se billeder og de nyeste nyheder fra Slotsprojektet.

Grupper har mulighed for at få adgang til pavillonen også uden for disse tider. Man skal i så fald kontakte Østfyns Museer.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Christian 2. og korstoget til Grønland
8. juni til 31. oktober 2020
Borgmestergården

For 500 år siden planlagde den danske konge Christian 2. at skabe handelsruter til Indien via Grønland. Ny udstilling giver indblik i, hvad den danske ekspedition forventede at møde.

Kirkegårdsvandringer
Udvalgte torsdage i juni kl. 16 (11/6, 18/6, 25/6)
Mødested: Indgangen til Assistens Kirkegård

Guidet tur med fokus på ofrene for Anden Verdenskrig i Nyborg.

Ting- og Arresthuset 100 år
18. juni til 30. august 2020. Kun adgang med guide
Tinghuset. Stendamsgade 9, 5800 Nyborg

I anledning af 100-året for Nyborgs Ting- og Arresthus åbner vi en udstilling om bygningen og dens funktion 

Natur og kulturvandringer på volden
Udvalgte torsdage kl. 10.30-11.30 (25/6, 9/7, 16/7, 30/7, 6/8)
Mødested: Borgmestergården

Oplev naturen og kulturen på Nyborgs volde i sommermånederne.