Middelalderen

Fra slutningen af 1100-tallet til 1520'erne

Borgen omtales første gang i de skriftlige kilder i 1193, da Knud VI holdt rigsforsamling på stedet. Ti år tidligere opholdt kongen sig i Hjulby uden for Nyborg, hvorfor borgen i det inderste af Nyborg Fjord sandsynligvis er opstået i den mellemliggende periode. 

Det første kendte anlæg på stedet var en firesidet ringmur med trekvartrunde hjørnetårne og halvrunde flankeringstårne fra o. 1200. Der har formentlig været bygninger af træ eller bindingsværk inden for muren, men disse kendes ikke på nuværende tidspunkt. Borgen blev anlagt på en naturlig holm. 

Danehoffet
I første halvdel af 1200-tallet blev der op ad den vestre ringmur opført et palatium. Det var en finere teglstensbygning i to etager, som endnu indgår i den bevarede fløj. Man ser et lille blændet, rundbuet vindue og en rundbuet dør ned til kælderen, som hører til palatiet. Formentlig afholdtes rigsforsamlinger og senere danehofferne i overetagen. 

Navnet Danehof blev tilsyneladende taget i brug i midten af 1300-tallet. Indtil da havde forsamlingerne mellem kongen og rigets "bedste" mænd heddet rigsforsamlinger eller hof. Her afgjordes spørgsmål vedr. domsforhandlinger, udenrigspolitik og stridigheder om kronens rettigheder. 

Danmarks første grundlov
Adskillige vigtige begivenheder fandt sted ved hof i Nyborg. I 1276 fik kong Erik Klipping sin lille søn Erik Menved hyldet til sin efterfølger på hoffet. I 1282 udstedte Erik Klipping sin håndfæstning, der også kaldes Danmarks første grundlov. I 1287 blev selvsamme konges mordere dømt på Nyborg, heriblandt Marsk Stig, der som den eneste ikke havde stemt for Erik Menved som Erik Klippings efterfølger i 1276. Om det så var de rigtige mordere, man dømte, er en helt anden historie... 

Udvidelser og store ombygninger
Mod øst lå (og ligger) et stort tårn, Knudstårnet, hvoraf kun den nederste del er tilbage. Det er sandsynligvis først tilføjet i 1300-tallet. O. 1400 skete der store udvidelser. Først blev palatiet forhøjet med en etage, og kort efter forlængedes det ud til ringmuren i syd. I den nye overetage indrettedes en stor sal, der kunne bruges til repræsentative formål.

I 1520'erne blev kongen, Frederik I, opfordret til at gøre Nyborg til residensstad. Det skete ganske vist aldrig, men noget tyder på, at kongen arbejdede på sagen. I hvert fald skete der store ombygninger på vestfløjen, hvor der blev indsat store, rundbuede vinduer. I det indre fik flere af rummene geometriske mønstre på væggene og en særlig loftskonstruktion, mens etageadskillelsen mellem de to nederste etager blev sænket ca. 60 cm.

play video
Velkommen til Nyborg Slot

Et af middelalderens vigtigste danske kulturarvsmonumenter

More